Kom med ind vores eksportafdeling
Det hele startede med sol. Det forestiller vi os i hvert fald. Sol og en spirende idé for hvad Lauritzen kunne udrette med eksport til de fjerne lande via lastbiler.
I gamle gamle dage blev Lauritzen etableret som handelsvirksomhed for tømmerhandel, og udviklede sig senere til et rederi. Det var først 100 år senere, at Knud fik denne brillante idé.
For at alle lige er med på hvem Knud er, så er Knud Svarrer, Kristian (vores nuværende CEO) og Kasper Svarrers far, der var 2. generationsejer i familievirksomheden. Han gik desværre bort i 2010, hvor sønnerne Kristian og Kasper overtog roret som 3. generationsejere her i vores lille/store familiegesjæft. Alt det kan du læse meget mere om herunder.
Det her link fører dig direkte til vores historie
I 1982 startede Knud altså op i de første intereuropæiske transporter med lastbil, og vi springer lige yderligere tre år frem i tiden til 1985, hvor fragtaktiviteter med veksellad og containerfragt til Italien lanceredes. Vi er nemlig nu ved at være fremme ved noget af det, vi kender fra i dag. Stadig på gammeldags manér i forhold til nu.. men det var fragt på banen til Italien – som udviklede sig til en af Lauritzens hovedaktiviteter, og som leder os tilbage til Ulrik og teamet i eksportafdelingen igen, for det er jo lige præcis det, de beskæftiger sig med i dag.
Limen i eksportafdeling er de fire herligheder: Ulrik, Jakob, Niels og Kitty. Det er dem, der får det hele til at køre på skinner, sådan helt bogstaveligt, når det kommer til Lauritzens eksport.
Her ser du fra venstre: den mystiske Kitty og de tre herrer: Jakob, Ulrik og Niels.
På en eller anden måde, lykkedes det os at få dem alle til smile på samme tid.
Kitty ønsker at være anonym, så det nærmeste i kommer på et billede af hende er dette.
Normalt, når vi tager billeder..
.. ser de sådan her ud
....
Ooooog
sådan her.
...
Ulrik er teamets Operations Manager. Og som det ligger i ordet, er han selvfølgelig den, der leder operationen, og han er ligeledes den, der har det daglige ansvar for afdelingen og teamet.
Jakob disponerer bilerne i Danmark og trailerne, der skal på banen fra Danmark til Italien.
Niels er speditørelev. Han og Jakob deler disponering samt administrative opgaver. Niels har I faktisk mødt før her på siden, da han startede som elev i september 2023. Se med her (altså i skal klikke lige her på denne sætning), hvis I vil læse mere om ham og hans første tid hos Lauritzen.
Kitty.. Åh, den mystiske, anonyme Kitty, som i altså ikke får fornøjelsen af at møde, er en del af eksportafdelingen, men disponerer ikke biler som de øvrige i teamet. Kitty er den, der har styr på alt vores materiel, primært trailere, sørger for bestilling af trailere, reparationer osv. osv.
Det er altså de her fire, der udgør eksport-holdet, og vi ville ikke være en af dem foruden! Sammen holder de styr på Lauritzens eksport og styrker hver især vores forretning.
STAY TUNED!
Se med i næste afsnit, hvor i får fornøjelsen af at møde en ny medarbejder hos Lauritzen.
Gode links omkring Kom med ind vores eksportafdeling
Juhu! I dag skal vi lære Kathrine at kende
De fleste af vores kunder kender Kathrine temmelig godt; det er nemlig ofte hende, man får fornøjelsen af at blive mødt af i telefonen, når man ringer til Lauritzen. Med hvordan har hun det egentlig hos Lauritzen? Se med her
Læs mereMeget meget længe... altså sådan rigtig længe i virksomheden
Har du en Lars i din virksomhed? Det har vi heldigvis, og hvis du gerne vil lære ham lidt at kende, får du muligheden for det her.
Læs mere