
Looking for greener ways
I mere end 20 år, har der været fokus på miljø og dermed bæredygtighed hos J. Lauritzen’s Eftf. i Esbjerg, der i 2023 forpligtede sig til sloganet ’Looking for greener ways’. Fokus på netop dette område bliver kun større, hvortil der stilles store krav fra både kunder og medarbejdere, men det er ikke kun de øgede krav, der får Lauritzen til at vælge at være bæredygtig.
"Vi tager vores ansvar for miljøet alvorligt, og vi vil gøre hvad vi kan for at bidrage til at vi udleder mindre CO2"
- Kristian Svarer indehaver og adm. direktør hos J. Lauritzen´s Eftf.
"At vi skal mindske vores CO2 udledning, er noget vi skal tage alvorligt, og som skal gøres i fællesskab. Det er ikke noget vi skal arbejde med på overfladen, for at få det til at se ud som om vi gør noget, det er noget vi skal indrette vores virksomheder efter, samtidig med at vi driver forretning”.
Derfor har J. Lauritzen´s Eftf. igennem især det seneste årti, kontinuerligt søsat bæredygtige tiltag. I dag er det er en fast del af virksomhedens mindset at tænke bæredygtige løsninger hver gang, der skal tages en beslutning.
På hovedkontoret er alt belysning udskiftet til LED, der er opsat luft til vand varmepumpe og solceller på taget, hvilket gør at bygningen er på vej til at blive CO2-neutral, man har opnået en el-besparelse på 50% og en varmebesparelse på 79%, alt affald bliver sorteret, og 75% af alt IT-udstyr er genanvendt.
En fragtmetode der reducerer CO2-udledningen
Lauritzen leverer internationale transportløsninger,og har comitted sig til at reducere CO2-udledningen af sine operationer.
En transportform med mindre CO2-udledning
Et godt alternativ til konventionel vejtransport med lastbil eller løsninger inden for luft- og søfragt er banetransport. Ved at vælge banetransport kan man reducere CO2-udledningen med op til 80%, og det skaber samtidig mere plads på vejene, når man kan flytte godset fra lastbilerne til tog.
I 1985 lanceredes den første veksellad og containerfragt til Italien i Lauritzen regi. Man opdagede de mange fordele der var ved at transportere gods på banen, og selvom veksellad og containerne for længst er skiftet ud med moderne trailere, er hovedaktiviteten stadig den samme.
J. Lauritzen´s Eftf. har en vision og et ønske om at leve op til CO2-reduktioner og mål foreneligt med Paris aftalen. Et skift fra konventionelle transportløsninger til banetransport kan være med til at hjælpe klimaaftalens mål i den rigtige retning.
Lauritzen transporterer gods via jernbanen på så lange strækninger som muligt, og kombinerer den miljøvenlige banetransport med lastbilens store fleksibilitet, så varer kan blive leveret direkte til kundens dør. De lastbiler der bruges, lever op til de højeste euronormer.
Bliver holdt til ilden
”Vi oplever at der bliver stillet højere krav fra både kunder, medarbejdere og potentielle medarbejdere. Vælger man ikke at vægte bæredygtighed, bliver man ikke inviteret ind i varmen. Så simpelt er det. Overfor vores kunder skal vi kunne dokumentere CO2- udledningen af vores transporter, og vi vil være en samarbejdspartner man vælger, hvis man gerne vil bedre sin CSR-profil og bidrage til en grønnere fremtid.
Vi oplever samtidig i stigende grad, at folket stiller krav til at virksomheder arbejder med bæredygtighed. Især de unge mennesker, men medarbejdere i alle aldre, er bevidste om det. Hvis ikke man kan påvise at man som virksomhed tager ansvar for miljøet, bliver man valgt fra. Så vi bliver holdt til ilden fra alle sider”, afslutter Kristian med et smil.